Hvem er jeg?

(Ses her med avlshoppe fra Jose Fontes stutteri, november 2004)

Jeg er hverken hestehandler, super ekspert i heste eller nogen særlig dygtig rytter. Der er ikke mange her i DK der kender til de Portugisiske ride og avlstraditioner, så jeg tillader mig at overøse jer med de ting jeg har oplevet og lært ved min kontakt til Lusitano racen og Portugal. Jeg kan sagtens have misforstået noget, jeg kan også være fejlinformeret, men jeg vil ikke holde alle de oplysninger jeg har fået suget til mig – helt for mig selv.

Jeg fandt ud af for over 10 år siden (i en alder af 24), at det var de barokke og særlig de iberiske (spanske og portugisiske) heste der tiltalte mig. Så gik jeg ellers i gang med at undersøge en hel masse, brugte særlig internettet og det gør jeg stadig i vid udstrækning.

Kom i kontakt med IALHA - International Andalusian & Lusitano Horse Association’s formand.
Han fortalte mig at det eneste rigtige var at tage enten til Spanien eller Portugal og se hestene selv. Det gjorde jeg så og valgte ved et tilfælde at tage til Lissabon til: The Festival International do Puro-Sangue Lusitano i 1996.

Efterfølgende har jeg været i Portugal igen i 98’ og besøge den avler kontakt jeg fik i 96’ – Rex & Lee Henry. Jeg har holdt hjemmesiden www.lusitano.dk ved lige siden 96’. Jeg har også haft en fast kontakt med Rex & Lee og mange andre Lusitano avlere og andre Lusitano interesserede i mange år. Sidst men ikke mindst – var jeg igen af sted til Portugal til Golegã hestefestivalen 2004.
Jeg har også været i P.R.E. foreningen her i Danmark i mange år og har selv ejet en P.R.E. hoppe i 5 år (der desværre måtte aflives).

Det har altid været min hensigt med denne hjemmeside, at få Lusitano heste til Danmark og Norden og det er mig stadig en gåde at det ikke er sket før nu.

Det kan godt være en stor mundfuld selv at sørge for rejse, køb, transport og den slags. Jeg vil gerne hjælpe dig så godt jeg kan. Jeg kan lave alt det indledende arbejde med at finde passende heste og jeg kan vise video’er og billeder af de fleste heste til salg, solgte heste (og ofte også deres forældre - fra Rex & Lee's avl), men det er da selvfølgelig bedst at møde hesten ansigt til hestehoved. Kontakt mig med dine ønsker og jeg starter ud med at se om der findes en Lusitano som matcher dine ønsker.


Rex & Lee Henry

(Lee står med pisken og Rex (over 80 år) longerer den 3 årige hingst Ufo - Morgado Lusitano november 2004).

Jeg repræsenterer og anbefaler meget varmt Rex & Lee Henry’s Lusitano avl. Alle de heste de har vist mig er super dejlige.

Stutteriet startede op i 1977, men de har begge haft med heste størsteparten af deres liv.

De har også avlet og solgt andre heste racer i andre lande.

De holder bestanden på omkring 6-8 avlshopper. Deres avl bygger på Veiga og Zapatero/Andrade blodlinier, med avlshopper af hovedsagelig Andrade og Veiga blodlinier.

Avlen var tidliger opdelt i to typer, med hver deres brændemærke, men er nu mere en blanding af de to. De er hoppernes brændemærke der bestemmer hvilke brændmærke af de to som afkommet får.

 

Rex Stor, massiv og med mere Veiga blod.
Lee Mere fin og med Zapatero/Andrade præg

De har ikke selv en stald, de lejer sig ind på ridecentre og stalde, når de skal have hestene i træning eller ved andre lejligheder. De ejer en kæmpe farm/landområde oppe nordpå ved foden af Serra Estrelas bjergene (de højeste i Portugal), hvor alle deres føl, ungheste og avlshopper lever under åben himmel, dag ud og dag ind – år efter år. Det er robuste og stærke heste der kommer ud af det.
Man skal lige have det i baghovedet hvis man kigger på heste om vinteren eller foråret, da de ofte vil være noget magre og pjuskede at se på.

De besøger ofte hestene, som er vænnet til mennesker fra starten. De tager jævnligt nogle heste ind i et indelukke og træner berøring og longering, når de er klar til det.

 

(Xiwara deres Pride & Joy, avlshingst på nu 24 år, som stadig avler og går show på Morgado Lusitano, november 2004).

Da hestene har gode oplevelser med mennesker og alt foregår roligt og fornuftigt, er der aldrig nogen problemer med dem, når de tages ind som 3 årige til træning. Et kendetegn for alle deres heste er det super gode og rolige temperament. De er også meget kontakt søgende og tillidsfulde.

Derudover er det en kæmpe fordel at der ikke er en (særlig) stor sprog barriere, da de er Amerikanere og taler engelsk og portugisisk og fransk. Jeg ville være mere usikker på at skulle ”forhandle” med en portugiser p å dårlig portugiser engelsk.

De er iøvrigt nogle meget behagelige og søde mennesker, der har en god smag i heste. De hjælper gerne med dyrlæge-undersøgelser, alle papirerne til udrejse af Portugal og de har mange gode venner blandt avlerne og henviser gerne til andre gode avlere, hvis de ikke selv har den type hest man leder efter.
De er altid behjælpelige med gode råd og informationer om alt der er Lusitano relateret.

Personligt foretrækker jeg heste med Lee’s mærke, da de ofte er mere fine og elegante i det. Rex’s mærke (mærket) kan være mere grove og meget større. Andrade blodlinier er min favorit, men der er også masser af Veiga/Andrade blodlinie blandinger og Alter Real avlen der falder i min smag.
Jeg foretrækker dem 158-164 cm høje og med masser af hår. Stor hals og høje benløft. Efter min mening skal de have noget – ”glimt i øjet” og må meget gerne have en ”blære-røvs” attitude.

José Fontes
Stutteriet blev grundlagt i 1981. José Fontes er også avler i Portugal, en af de største, med sin bestand på 400 renavlede Lusitano heste.
Han har over 30 avlshopper gående på sine kæmpemæssige landområder, som ligger frodigt i udkanten af byen Abrantes – Quinta das Arribas (midt i Portugal).

 

(Avlshopper der nyder livet tæt på José Fontes pragtfulde ejendom, som I kan se er der grønt græs og masser af plads).

Der er faktisk sket det, at de er blevet for store. Det er for dyrt, med så mange heste – også selvom man som ham, er læge og er velhavende.
Jeg vil tro, de også er endnu nemmere at forhandle med, nu da de ved at de skal altså skære ned på deres bestand – også avlsdyr.

Deres avl er bygget på Andrade blodlinier. Den primære hingste linier er: (Yacht) - Martini (whisky x PrincipeVIII), der er faktisk ikke en avlshingst uden Martini i sin stambog.
De har med succe brugt indavl i deres avl, for at få meget ensartede dyr. Man må sige at hans avls-program med at få en helt bestemt type fremavlet, er lykkes til fulde.

Avlshopperne kan godt virke lidt lavbenet og uelegante, men de bliver heller ikke brugt til andet end at gå og avle super føl og jeg har set en en del afkom, der er noget af det flotteste og høje, så man skal ikke lade sig afskrække af det.

Det er sådan at fordi de har så gode betingelser på hans ejendom, at hestene de seneste par år er blevet noget større. Derfor kan man sagtens se hingste på 1.67 efter en gamle avlshopper på de normale 1.55 i stang.

Jeg anbefaler dem, da jeg har været i kontakt med José Fontes nevø Luis Fontes, som skriver og taler udmærket engelsk. Hans onkel taler bedre Fransk end Engelsk. Som sagt er Andrade blodlinierne min smag og de har nogle frygtelige smukke dyr og deres heste har mange gange fået flotte priser.
Jeg kender dem ikke personligt som avlerne Rex & Lee Henry og har kun mødt José Fontes en enkelt gang.

Luso eller ikke?
Jeg vil også anbefale jer, der ikke rigtig ved endnu om hvilken race I ønsker eller om det nu skal være en Lusitano, at I tager af sted til Portugal og oplever alle de forskellige typer og størrelser der er og falder ligesom jeg, pladask for racen.

Er det en hest, til lidt skovtursridning og hygge – gerne vallak og vil I max. bruge 10-30.000,- Danske kr.
Så er det ikke denne race I skal vælge.

Og hvorfor så ikke det.....

Racen er ikke billig, den er jo sjælden og da I måske skal op og ofre 12.000,- på transporten hjem, så løber prisen meget hurtigt op.
Det er også unødvendigt at betale penge for al avlsarbejdet der er lagt i ren avlede Lusitano heste – særlig hvis I går hen og kastrerer hingstene – eller ikke har til hensigt at avle eller bruge hesten til det formål den er avlet til.

Hvis I alligevel er faldet pladask – så kig jer om efter en Cruzado (blandinger) af barok/iberiske heste racer, f.eks. importeret fra Tyskland eller måske hvis I er heldige om nogle år, her i Danmark. Der findes også både spanske og portugisiske heste der kan være ganske rene, men som er uden papirer. Priserne på dem burde ikke være høje og I får meget hest for pengene. I skal bare vide at disse heste og deres afkom, aldrig kan registreres eller kåres i stambøgerne.

Rejsetips.
Altså for heste interesserede og købere af Lusitano heste.
Man kalder Alentejo landsdelen for heste og tyre opdrætsland, nok fordi der er særlig frodigt omkring Tejo floden der strækker sig fra Lissabon og op mod nord. Så hvis I selv tager af sted, vil jeg anbefale at I lægger ruten forbi der.
Santerém ligger som den største by i midten af det område, men Golegã bliver kaldt heste hovedstaden – en by der SKAL besøges, når man nu er i Portugal.

Mæersk air er vist dem der for tiden har de billigste og direkte flyvninger til Portugal, fra Københavns Lufthavn.
I har de mest optimale muligheder hvis I tager af sted til en af de store heste festivaler.

Sommer

I skal enten tage af sted i juli og nyde The Festival International do Puro-Sangue Lusitano. Begivenheden er championat konkurrencer for alle aldre af rene Lusitano heste, kåringen af årets Lusitano og en masse show og underholdning.
Her ser i Lusitano heste fra føl til voksne redne hingste på 5 år og opefter.

Få et program og hvis du kan – den komplette mappe over alle tilmeldte heste, med deres stamtavle og avler fortegnelser.
Det er særlig vigtigt at man holder øje med brændemærkningen af de heste der falder i ens smag, da man derved kan danne sig et billede af hvilke blodlinier og avlere der producerer den type du kan lide.

Vinter

Eller i november og få en fantastisk oplevelse ved at være med til Feira National do Cavalo i byen Golegã. Hele byen som også kaldes Heste hovedstaden i Portugal (Capital de cavalos), bliver forvandlet til et kæmpe stort ”ridestævne”. Der bliver redet i alle gaderne, når man kigger ind af de åbne porte, opdager man stalde og heste og ryttere alle vegne. I midten af byen ved den store permanente ridebane, samles rytterne og rider rundt og rundt om ridebanen og viser sine heste frem.

Omkring ridebanen og de omliggende stalde/bygninger, står de heste der ikke lige bliver redet.
Der er konkurrencer og championater stort set hele dagen, men det er særlig sent på aftenen der er show og opvisninger. (klæd jer varmt).

Denne festival er mere uformel og med masser af lokale traditioner.
Avlerne deltager som reglen selv til disse begivenheder og der er gode muligheder for at gøre et køb, eller få en god kontakt til dem. Men som altid – undersøg tingene nøje og vent, så I ikke bliver fanget i at skulle betale overpris og evt. blive snydt.

 

(Aften billede fra Feira National do Cavalo Golegã november 2004)

Andet
Portugiserne er som oftest ikke særlig gode til engelsk, det er en stor fordel hvis man kan Fransk – men særligt Portugisisk.
De er dog meget venlige og man får nemt gode kontakter. De er jo hestehandlere mange af dem og man skal selvfølgelig være opmærksom på, at man kan blive snydt noget så grueligt.

Byer der bestemt også er et besøg værd er Sintra området (lidt nordvest for Lissabon) med alle sine slotte og borge – er et rent eventyr land og har de allerbedste baggrunde til billeder og drømme.
Palácio Nacional de Queluz – paladset som danner rammer om Escola Portuguesa de Arte Equestre (den kongelige rideskole i Lissabon) show i Lissabon. Deres show rides kl. 11 hver onsdag fra April til Oktober måned. Show træning kan ses kl. 10-13, man, tirs, tors og fredage i Paladsets have.
Et kæmpe stort must, er også et besøg til: Alter do Chão (nordøstligt i landet) hvor Alter Real stutteriet ligger. En gang årligt (slutningen af april) holder de en stor heste auktion og det er også det eneste tidspunkt man kan købe heste fra dem. Det er Alter Real heste der bliver brugt i Escola Portuguesa de Arte Equestre
Évora (ligger midt i landet) for sine smukke bygninger, pladser og oplevelsen (der er i øvrigt også nogle gode rideudstyrs butikker).

Ordbog

Portugisisk
Engelsk
Dansk
Anos
year
År
Altura
hight
Højde
Cavalo
horse
Hest
Castrado
gelding
Kastreret
Criador
breeder
Avler
Coudelaria
stud
Stutteri, egen avl
Cruzado
mix
Blanding
Égua/Éguada
mare/broodmares
hoppe/alvshopper
Fêmea
female
Hun (-hest)
Garanhões
stallion (breeding stallion)
Hingste /avlshingste
Macho
male
Han (-hest)
Nome
name
Navn
Mãe
dam
Mor (avlshoppen)
Pai
sire
Far (avlshingsten)
Pelagem
coulor
Farve
Poldras
fillies
Hoppe føl/ungheste
Poldros
colts
Hingste føl/ungheste
Puro Sangue Lusitano
pure Portuguese breed - Lusitano
Ren Portugisisk Race - Lusitano
Preço
Prize
pris
Raça
breed
Race
Sexo
sex
Køn (han eller hun)
Vendo /vendas
for sale
Til salg
Vendido
sold
solgt

Brændemærkning
Hestene bliver brændemærket med et nummer (3 cifret) på venstre side af halsen, nær manken og stutteriet/avlerens brændemærke midt på højre baglår.
Man brænder ikke om. En hest med et brændemærke beholder sin avlers brændemærke, hele livet også når den skifter ejer.

Her er nogle eksempler på de mest kendte stutterier/brændemærker.

AD - Coudelaria D'Andrade.
(Nu opdelt i følgende avlere: Coudelaria D´Andrade (Elvas), Vilhena D´Andrade (Torres Vedras) och Coudelaria Emilia D´Andrade Oliveira e Sousa (Coruche)

MV - Manuel Tavares Veiga (Golegã)
CN - Coudelaria Nacional (ribatejo)
AR - Codelaria de Alter (Alter do Chão)

Hoppe – hingst?
Det er vigtigt at gøre op med sig selv hvad man ønsker.

Hingste
Her taler vi altså ikke om hingste som vi kender dem – her i Danmark. Disse hingste er vant til at omgås andre hingste og har et fornuftigt temperament. De bliver ofte ført i grimer forbi andre hingste og hopper tilmed. De bliver bundet op side om side, med en enkelt bjælke imellem dem, nogen gange endog ved siden af hopper – uden problemer. Selv avlshingste der har prøvet at bedække.
Nogen vil sige det er en dødssynd at kastrerer sådan en hingst og mange avlere og hestehandlere i både Spanien og Portugal, vil slet ikke sælge hingste til folk der ønsker at kastrerer dem.
Jeg er godt klar over at det er temmelig svært at give hingste gode forhold og finde opstaldnings muligheder til dem her i Danmark/Norden, men jeg syntes personligt at man skal gøre sig den tjeneste at prøve alligevel.

I øvrigt går hingstene ikke på fold i deres hjemland, de er opstaldet og nogen bliver rørt hver dag, men ikke alle. Hingstene bedækker ofte naturligt og får der lov til at tilbringe noget tid sammen med hopperne på deres store landområder.

Hingste føllene bliver delt fra hopperne og hoppeføllene ved et årsalderen. Hingste føllene går så sammen i separate folde/områder indtil de bliver omkring 3 år, så bliver de taget ind til træning.

Hopper
Bliver som oftest kun brugt som avlsdyr. Det vil sige de hele deres liv, går på kæmpemæssige folde/landområder, og får føl. På trods af det, er de meget menneskeglade og tillidsfulde. Jeg har endnu ikke mødt en sky eller forskræmt Lusitano, i deres rette element.

Det er lidt anderledes med hopper fra Rex & Lee Henry. De tager hopperne ind for træning og arbejder med dem, for at se hvad de duer til. Avlshopperne får føl hver andet år og i deres fri år tages de ind til træning.
Hvis man skal bruge rideheste-hopper, skal man derfor vælge en avler der gør som dem eller købe hopperne tidligt (3 års alderen senest).

Alder og navn.
Det er så snedigt at mange avlere følger et system, hvor alle deres heste bliver navngivet med et bestemt forbogstav alt efter årstallet. Men det er ikke alle, man kan godt støde på undtagelser.

Her er en oversigt over forbogstav og årstal der følges ad.

Bogstav Årstal Bogstav Årstal Bogstav Årstal
U 1978 H 1989 T 2000
V 1979 I 1990 U 2001
X 1980 J 1991 V 2002
Z 1981 L 1992 X 2003
A 1982 M 1993 Z 2004
B 1983 N 1994 A 2005
C 1984 O 1995 B 2006
D 1985 P 1996 C 2007
E 1986 Q 1997 D 2008
F 1987 R 1998 E 2009
G 1988 S 1999 F 2010

Hvis jeg skal give et eksempel, så kan man sige at hoppen Shona er født i 1999, da det er S der var forbogstav i det årstal – hun er derfor 7 år i år 2006.

Som hoved regel, så kan Lusitano heste vokse til de er 6-7 år gamle og man tilrider dem ofte sent og over mange år, da de kan have en del vokse-pauser.
Starter op med longe arbejde og træning fra jorden fra de er 3 år gammel og ridning med samling omkring 5 år og opefter. En veltilredet og talentfuld Luso, er nået til begyndende passage og piaf øvelser når de er omkring 7-8 år, alt efter om hvor mange pauser man har holdt på grund af de vokser. Hvis man venter med at købe trænede hingste til de er 10 år gamle, så er det stort set færdig uddannet, til den høje skole – hvis vi altså snakker dressur heste med talent for det.

Farver

Portugisisk - engelsk - dansk
• Ruça – grey - grå/skimmel
• Tordilha - grey - grå/skimmel
• Branca – white - hvid
• Preta – black - sort
• Baio - buckskin -
• Baia -
• Palomina - Palomino
• Castanha – bay/brown - brun
• Lazão – chestnut - Fuks rød
• Lazã - chestnut - Fuks rød
• Isabéis - Isabella (albino)
• Isabel - blue eyed double cream

 

Hvor ligger prisniveauet?
Det er jo meget varierende fra avler til avler, hoppe, hingst, føl, alvsgodkendt eller ikke. Men jeg vil pr øve at lave nogle retningslinier.

Puro Sangue Lusitano – priser ide:

Hest
Euro
Bemærkning
Føl
2-4.000,-
 
Unghingst
3-8.000,-
 
Unghoppe
3-5.000,-
 
Tilredet hingst
7-15.000,-
 
Tilredet hoppe
3-8.000,-
(sikkert bare saddelvant og redet meget lidt)
Trænet og avlsgodkendt hingst
7-30.000,-
(de fleste ligger nok over 15.000,-)
Avlsgodkendt hoppe
5-10.000,-
 
Farvede heste
2-8.000,-
(lægges oveni de ovenstående priser)

Det er en sjælden race, ikke særlig kendt og prisen er derfor en smule højere end man er vant til, men man skal også være klar over at de omtalte heste her, er rene Lusitano heste. Dem er der lagt årevis af avlsarbejde i og de er holdt meget tro til de oprindelige Iberiske heste.
Jeg har også hørt at man skiller sig af med alle de føl/heste, som ikke har den kvalitet man forventer i sin avl og man sætter slet ikke sit brændemærke på disse heste. Derfor er der ikke rigtig dårlige heste imellem disse Puro Sangue Lusitano heste med papirer.

Når det så er sagt - så mener jeg stadig ikke at man skal betale over 100.000,- Danske kroner, for en Lusitano (eller P.R.E.), mindre kan sagtens gøre det. Det er jo op til den enkelte hvad man synes hesten er værd og hvor meget man er vant til at give for avlsdyr.
Personligt synes jeg at 30-60.000,- Danske kroner for en hoppe der er avlsgodkendt og som måske også har vist sit værd - er rimeligt. En hingst er lidt sværere - det kommer an på talent, uddannelses niveau, avlsgodkendelse og temperament... Men for 30-90.000,- Danske kroner mener jeg man skal kunne få noget godt.

Transporten.
Der er flere danske lejlighedstransporter fra både Portugal og Spanien. De har en høj sikkerhedskvalitet og lever af dette, der er blandt andet videoovervågning af hestene og deslige. Der findes Portugisiske transport firmaer, der efter sigende skulle kunne transporterer for ca. 1.000,- Euro pr. hest, men jeg kender ikke meget til det og kan ikke sige om sikkerheden er ligeså høj blandt dem.

F.eks. Mikkels Hestetransport
Deres lejlighedstransporter fra Portugal og Spanien fungerer præcist som vores lejlighedstransporter her i Danmark - altså fra "stalddør til stalddør".

Det betyder også at hestene altid bliver dyrlægeundersøgt af den lokale veterinære myndighed i det lokal-område hvor hesten "bor", og det plejer at være afsenders opgave at få hestens rejsepapirer arrangeret.

Der er ikke nogen særlige forhold man skal være opmærksom på i forbindelse med transport fra Portugal. Portugal er i EU, og heste kan derfor rejse frit over grænserne så længe de har et "Health Certificat" og en "Route plan" fra den Portugisiske "kredsdyrlæge".

Pris på transporterne afhænger helt af hvor mange heste der er på bilen, hvor hestene står osv. De giver derfor altid et tilbud på den aktuelle tur frem for at have nogle "standardpriser" - det giver altid den billigste pris for kunden.
Som en tommelfingerregel kan du regne med at vi skal have 6.00 kr. pr. kørt kilometer + bro/færge + moms ! (Kilometer fra vi kører hjemmefra til vi holder hjemme igen).

Det er korrekt at prisen falder med antallet af heste på bilen. Et eksempel kunne være: 8 heste fra Vila Franca de Xira (lidt nord fra Lissabon) til Ringsted: 4687,50 + moms (ca. 1.200,-) pr. hest, i alt ca. 6.000,- danske kr.
Pris ved 6 heste på samme distance: 6.250 + moms pr. hest. Denne pris forudsætter ét læssested og ét aflæssested. Hvis hestene skal læsses og aflæsses forskellige steder, beregner vi priser på de forskellige heste individuelt efter hvor de kommer på og af!!

Til Norge og Sverige tager vi f.eks. 3000 + moms til Oslo / 2500 + moms til Stockholm på lejlighedstransporter. Det er ikke altid at vores ture til Norge og Sverige passer sammen med at vi kommer op fra Sydeuropa. Derfor tilbyder vi "transit-opstaldning" til 30 kr. + moms pr. dag hos os.

Kontakt:
Marianne Lohmann, Mikkels Hestetransport

Papirer
Udrejse papirerne skal laves af kredsdyrlægen. Salgsprisen fremgår af papirerne, da man betaler 10% af salgsprisen i udførelses skat/told.

Desværre skal man i Norge også betale 25% af købsprisen til told/skat ved indførsel af heste, så det kan godt blive temmelig bekosteligt at importerer heste fra Portugal til Norge.

Fakta og fejl
Hvis du har rettelser til de skrevne – ikke bare at din personlige mening er noget andet, men hvis det er direkte ukorrekt det jeg informerer om, så beder jeg dig om at kontakte mig.
 

 


Velkommen til www.lusitano.dk v/Eva Orndrup

Formidler af salg/kob af Lusitano heste, og snart også Lusitano rideferier og Lusitano relateret toj og udstyr.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du onsker at kobe eller salge Lusitano heste.

Med venlig hilsen
Eva Orndrup i Danmark.
Stensbyvej 3 DK - 2740 Skovlunde - Danmark - Mobil: +45 60 216 266 - E-mail:
www.lusitano.dk