Kursus med Rodrigo Matos


Rodrigo Matos kursus d. 19. - 21. oktober 2007.

Læs mere om:

 

Denne gang blev kurset holdt på Stald Egelund i Ganløse. Her deltog der 8 ryttere - fordelt på 4 lektioner om fredagen, 8 om lørdagen og igen 4 om søndagen.

Vi havde sørget for et lydanlæg, men da det ikke virkede optimalt måtte vi ved nogle af rytterne slå det fra. Tilgengæld trådte Lene Bergen igen til som super oversætter af Rodrigo's instrukser.

Der deltog en Lusitano vallak og op til flere P.R.E. heste, men også DV'erne var repræsenteret. Der var nogle der deltog med traditionelt "engelsk" optømring og andre havde valgt den mere Akademiske eller den traditionelle Portugisiske udstyr's stil.

De deltagende ryttere, havde i forvejen præsenteret Rodrigo for nogle ting de ønskede at lære eller de havde problemer med. På kurset fik han vist og fortalt hvordan man skal prøve sig frem, indtil man finder den måde som lige netop den hest bedst forstår eller har nemmest ved at lære øvelsen.
Nogle af hestene red Rodrigo - efter at først have set rytteren ride dem. Det er en stor fornøjelse at se ham ride, han er rolig, kontrolleret og meget konsekvent - men kan se hvordan han hjælper hesten til at forstå hans signaler og hvordan han hjælper hesten til at udføre øvelserne.

Det er vigtig at forstå - at selvom det handler om Klassisk dressur/Portugisisk ridetradition/Akademisk/korrekt ridning eller hvad man nu vil kalde det, så kan alle være med. Alle kan lære noget omkring forbedring af opstillingen, forståelse for samlende og løsgørende arbejde og det er helt sikkert at med den erfaring Rodrigo har, så vil han altid kunne give små tip og kneb til hvordan hesten nemmere lærer ud udføre og forstå øvelserne.

Både rytterne og tilskuerne fik noget ud af de tre dage og vi fik da også gode og posetive tilbagemeldinger på at vi ville prøve at få Rodrigo til at komme en til to gange om året.

Her kan du se nogle billeder fra kurset:


Lusitano hoppen Zafira bliver vist frem.


Lusitano vallakken Oeste, efter første lektion


P.R.E. hoppen Kancha


P.R.E. vallak i gang med de begyndende piaf trænings øvelser.

Desværre blev billederne jeg tog på kurset rigtig dårlige, men de deltagende ryttere er velkomne til at se og få dem. Der er også en del video optagelser som I kan få.

 

 


Velkommen til www.lusitano.dk v/Eva Orndrup

Formidler af salg/kob af Lusitano heste, og snart også Lusitano rideferier og Lusitano relateret toj og udstyr.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du onsker at kobe eller salge Lusitano heste.

Med venlig hilsen
Eva Orndrup i Danmark.
Stensbyvej 3 DK - 2740 Skovlunde - Danmark - Mobil: +45 60 216 266 - E-mail:
www.lusitano.dk